1. AKT

En historiker giver et kort overblik over det middelalderlige England og forbereder historien om Kong Arthur og hans Riddere om det Runde Bord. Dette er dog ikke uden problemer da der skal så ufatteligt lidt til før man i stedet kommer til at fortælle om finske folkedans-traditioner der involverer at blive slået med fisk. Men nu handler historien altså om England, ikke Finland. og vi præsenteres for Kong Arthur der berejser landet med sin tjener Patsy, der også har funktion af hest. Det vil sige at han ved hjælp af to halve kokosnødder, sørger for den rette lydkulisse når Kong Arthur ankommer til hest. Kongen forsøger at samle ridderne til at side med ham om Det Runde Bord på Camelot. Han møder et par unge svende, som er mere interesserede i at debattere Patsy’s kokosnødder og om hvorvidt to svaler kan bære en kokosnød, end at lytte til kongen.

I den nærtliggende landsby der hærges af pest møder vi Robin, som samler på ofre for pesten, og Lance, en stor, og utrolig voldelig mand. De mødes, idet Lance forsøger at skaffe sig af med sin far der viser sig ikke at være helt død endnu. Robin hjælper Lance og de bliver enige om at blive Riddere af det Runde Bord sammen, hvor Lance skal stå for at slås, og Robin for at synge og danse - og så skulle alle hærens behov ellers være dækket ind.

Arthur forsøger også at overbevise en bonde ved navn Dennis Galahad om, at han, Kong Arthur, er konge af England, fordi den sagnomspundne Dame af Søen (The Lady of the Lake) gav ham Excalibur – sværdet, der kun gives til den mand, der kan regere England. Men Dennis og hans mor, Mrs. Galahad, er politisk radikale, og nægter at nogen konge, som ikke er blevet valgt af folket, har ret til at regere over dem. For at finde en løsning, får Arthur Lady of the Lake og hendes piger til at komme for at slå Dennis til ridder. The Lady of the Lake forvandler Dennis til Sir Galahad, og sammen synger de en Broadway ballade der ikke lader Phantom of the Opera noget at komme efter. Sir Robin og Sir Lancelot slutter sig til dem, sammen med Sir Belvedere og ikke mindst Sir Not-Appearing-In-This-Show (og da hans navn frit oversat betyder: Hr. Ikke-Med-I-Dette-Show, er hans medvirken temmelig begrænset)

De fem riddere samles i Camelot, et fjollet sted der kunne minde om Las Vegas, og er fuldendt med showgirls, hassardspil og Lady of the Lake som hovedattraktion. I tågerne af deres festligheder bliver de kontaktet af Gud (ja....Gud), som befaler dem at finde den hellige gral. På opfordring af Lady of the Lake tager ridderne af sted. De rejser gennem landet, indtil de når til et slot, der viser sig at være beboet af nogle ubehøvlede franske soldater der håner dem ondskabsfuldt. Riddernes bedste bud på at storme slottet er at sende franskmændende en stor “trojansk” trækanin, men finder først for sent ud af at de havde glemt at gemme sig indeni den. Besejrede skynder de sig væk, da de franske soldater igen begynder at håne dem, sende can-can-dansere efter dem og kaste bondegårdsdyr – heriblandt køer – efter dem. På dette tidspunkt er publikum i vildrede over de mange fjollerier og har brug for en velfortjent pause. - med orgelmusik.


2. AKT

Efter al balladen i slutningen af 1. akt er Arthur og hans riddere nu blevet spredt for alle vinde. I en mørk og meget dyr skov løber Kong Arthur og Patsy ind i de skrækindjagende, men fjollede Riddere, der siger ”Ni” (Knights who say Ni), som kræver et buskads som betaling for at lade dem passere. Kong Arthur bliver fortvivlet over hvor, de skulle kunne finde et budskads, men Patsy muntrer ham op med en helt ufattelig kendt sang der handler om at se på den lyse side af tingene, og med selvtilliden i behold lykkes det dem faktisk at finde et buskads.

Efter at have vandret rundt i skoven et stykke tid med sine skjalde, møder Sir Robin, Den Sorte Ridder (The Black Knight). Sir Robin, som dybest set er en kæmpe kujon, stikker af, men Kong Arthur - som tilfældigvis er på scenen - besejrer Den Sorte Ridder og får overbragt Ridderne der siger ”Ni” deres buskads. Ridderne accepterer buskadset, men befaler så Kong Arthur at sætte en musical op på bedste showbiz-maner. Sir Robin, som har fundet Arthur på dette tidspunkt, insisterer på, at det vil være umuligt for dem at få denne næste opgave til at lykkes, da man skal bruge jøder i en musical, for at få succes i showbiz - ligsom man gør på Broadway. Kong Arthur og Patsy tager omgående afsted for at lede efter nogle jøder.

Mens Lady of the Lake beklager sig over, at hun efterhånden ikke har været på scenen meget længe, modtager Sir Lancelot et brev fra, hvad han tror, er en ungmø i nød. Han bliver meget overrasket over at opdage, at ”ungmøen” faktisk er en utrolig uattraktiv feminin, ung mand ved navn Prins Herbert. Hans overlegne, musikhadende far, Kongen af “Swamp Castle”, er ved at tvinge ham ind i et arrangeret ægteskab. Da Herbert beder Lancelot om hjælp til at flygte vær fra sit tårn, kapper Kongen det reb, Herbert bruger til at klatre ud ad vinduet med, og han styrter i døden. Heldigvis bliver han reddet i sidste øjeblik af Lancelots hjælper, Concord. Kongen prøver igen at komme sin fimsede søn til livs, men Lancelot træder til for at redde ham, og giver så en grådkvalt, inderlig tale om følsomhed til kongen for Herberts vegne. Undervejs bliver Lancelot sande jeg afsløret: Han er blød, følsom og helt igennem homo og det bliver fejret på den eneste rigtige måde - med et vildt disconummer.

Kong Arthur begynder at opgive håbet om nogensinde at opsætte en Broadway musical, og beklager sig over, at han er alene på trods af, at Patsy har været sammen med ham hele tiden. Lady of the Lake dukker op og fortæller Arthur, at han og ridderne faktisk har været med i musical hele tiden. Patsy afslører så, at han er halvt jøde, men ikke ville sige det til Arthur, fordi det bare ikke lige er den slags, man fortæller en stærkt bevæbnet kristen i Middelalderen. Det eneste, der er tilbage at gøre for Arthur, er at finde gralen og at gifte sig med nogen. Efter at have forstået nogle ikke særlige diskrete antydninger, beslutter Arthur at gifte sig med Lady of the Lake, når han har fundet gralen.

Genforenet med sine riddere møder Arthur troldmanden Tim the Enchanter, som advarer dem mod faren fra den skrækkelige Dræberkanin af Caebannog, der med enorm blodtørst angriber ridderne. Kong Arthur benytter Antiochs hellige håndgranat mod den, og jævner dermed en nærliggende bakke med jorden, og afslører, at den onde kanin i virkeligheden var en handskedukke, der blev styret af en meget overrasket dukkefører. En stor sten, der viser en kombination af tal og bogstaver, bliver også afdækket. Efter at have grublet over den sidste ledetråd, indrømmer Arthur, at de er en anelse paffe overfor den, og beder Gud give dem en hånd.

Arthur gifter sig med Lady of the Lake, som afslører, at hendes navn er Guinevere, Lancelot gifter sig med Herbert (som endelig har mulighed for at synge), og Sir Robin beslutter sig for at forsøge at få en karriere indenfor musicalgenren. Se det er en lykkelig slutning - der kun bliver bedre af at publikum også får lov at synge med til sidst.

 
 

MONTY PYTHON’S SPAMALOT blev hovedsagligt fremført på engelsk. Det hele foregår trods alt i England (selv om den finske version lød spændende). Her kan du læse de fjollede handling og hvis du aldrig nåede i teatret, bare hygge dig derhjemme med dette referat.

 
Medvirkendeshapeimage_2_link_0
Bag om
           MusicalenBag_om_Musicalen.htmlBag_om_Musicalen.htmlshapeimage_3_link_0shapeimage_3_link_1
       KokosnødderKokosndder.htmlshapeimage_4_link_0
Billeder fra korstogetBilleder_fra_korstoget.htmlshapeimage_5_link_0
Knap der ikke fører til nogetIkke_noget.htmlshapeimage_6_link_0
Folkene bag togtetFolkene_bag_togtet.htmlshapeimage_7_link_0
MONTY Hvem???Monty_Hvem.htmlshapeimage_8_link_0
StartsideSpamalot_-_Teatret_Gorgerne.htmlshapeimage_9_link_0
En Fjollet OplevelseEn_Fjollet_Oplevelse.htmlshapeimage_10_link_0
HER SKER NOGET VIRKELIGT, VIRKELIGT SJOVT SOM DU KUN VED HVIS DU SÅ FORESTILLINGEN PÅ TEATRET!!!
BILLETBESTILLINGFinland.htmlshapeimage_14_link_0
www.gorgerne.dkhttp://www.gorgerne.dkshapeimage_15_link_0